copenhagen cooking #3 – 200 år med cocktails

Min bror og jeg blev modtaget i Hotel 27’s foyer af en engelsktalende herre, der viste os til The Honey Rider Lounge, hvor vi blev seated i nogle i et par meget behagelige loungestole. Vi delte bord med to par –ét kæreste slags og ét veninde slags. Ganske hyggeligt selskab og  generelt var stemningen god blandt de omkring 30-40 deltagere. Mens vi sippede til et glas champagne fortalte aftenens vært, der var barchef på The Honey Rider, om aftenens program. Kurset hed 200 år med cocktails af en grund. Angiveligt skulle den første officielle definition af ordet ’cocktail’ stamme fra en amerikansk avis i 1806 og temaet gennem aftenens tasting ville være en kronologisk gennemgang af nogle af tidens all time favourites, som stadig kunne opleves i nutidens cocktailbarer. Jeg glemte at tage noter, men de fleste miksturer gav et så stærk indtryk, at jeg kunne smage dem langt inde i næste dag…:)

  1. Cocktail: A mint julep – bourbon, sukker, mynte og bitters (der skelnes mellem aromatiske bitters, der er skal gøre drinken mere kompleks, fx Angostura ,og bitters, som drikkes rent, fx Fernabranca eller Gammel Dansk). Langt op i 1800-tallet blev alle drinks serveret uden is, da elektrisk produceret is, endnu ikke fandtes. Da Mint Julep er en krasbørstig sag, fik vi kun et par tåre fra stålkruset, før det blev sendt videre til den næste tørre hals.
  2. Cocktail: Endnu en whiskey baseret cocktail –The Manhatten: whiskey, sød vermouth og bitters. En grumset sag, der smagte mest af whiskey og overhovedet ikke en tøsedrink, som man kunne få indtrykket af efter at have set Sex and the City.
  3. Cocktail: Forløberen for den udødelige klassisker, Martinien, hed Martines( udtales Martinæs). Old Tom Gin( en sødlig gin), sød vermouth, maraschino( sød, klar likør tilsmagt med kirsebær) og bitters.
  4. Martinien som vi kender den i dag, er meget simpel: london dry gin og en tør Vermouth. Forholdende kan variere, men for Alfred Hitchcock hed den fem dele gin og’ a quick glance at a bottle og vermouth.
  5. Cocktail: Under alkoholforbudet i USA (1920-33) flygtede en del af det amerikanske jetset til Cuba. Ernest Hemmingway var en af dem, der flyttede med. En af hans yndlingscocktail var en mojito. Hotel 27 laver en glimrende en af slagsen: 2 års lys rum, mynte, rørsukker, danskvand. Mmmh… mojito.
  6. En anden cubansk klassisker er daicuiri(udtales på spansk som daicirí). Simpel og godt: rom, limesaft og sukker. En afgørende detalje ved Hotel 27 var deres hjemmelavede rørsukkersirupperne som de brugte i stedet for stødt sukker. Giver et meget bedre smagsindtryk.
  7. Cocktail: Kurset var ved at ende og vi var endnu ikke kommet videre end de alkoholiske eksilamerikanere. Cocktailkulturen i Danmark er i høj grad præget af den amerikanske ’tiki-kultur’, fik vi fortalt. Tikicocktails er en del af en afslappet og farverig cocktailkultur, der helst serveres i såkaldte ’tiki-mugs’ med alt hvad den kan trække af stjernekastere og papirparaplyer. Vi fik en ’Zombie’, der havde 15 cl. Spiritus(!), der af navnet. Af samme grund har de fleste barer, der serverer Zombie også en ’two-servings-limit’. Det ville ved denne drik, var dog ikke den store mængde af alkohol, men at man næsten ikke kunne smage den.
  8. cocktail bragte os op til i dag (og i morgen?). Jeg taler selvfølgelig om molekylær cocktail, og Honey Rider tilbyder hele 5 forskellige varianter. Vores vært fortalte os, at de store forskelle mellem en kok og en bartender var, at bartenderen skulle vise tilberedningen af sit produkt foran kunden og at kundens forventede tidshorisont var en del kortere for tilberedningen end kokkens. Tricket for bartenderen er derfor kokken at have alt forberedt ned til en hurtig håndsvending, der kan transformere et par bær og en sjus sprit til noget man betaler 95 kr. for at sippe til. Cocktailen hed ’Lipgloss Martini og bestod af vodka, Créme de Framboise, citronsaft, sukkersirup og hindbær skum, der blev sprøjtet ud af en sifon. Dejlig drink, hvor det fine skum lagde sig på overlæben og gav et ’hindbær-overskæg’.

 

Sidste drink blev indtaget i kølige omgivelser i hotellets ’Absolut Ice Bar’ lavet af massive blokke af klart is. Iført en termojakke gik vi ind i baren, der lugtede lidt kvalmt af overmodne bær på grund af tilsat duft, hvis eneste logiske formål må have været at skjule, den ellers til at foretrække, fryserlugt. De cocktail, der var på kortet var alle med Absolut Vodka i en eller anden afskygning og blev serveret i et massivt is-krus. Ikke nær så gode som dem vi lige smagt og kom alle i giftige farver. Kort sagt: baren er ’a one trick pony’, der på ingen måde er et must visit for cocktail-elskeren.

Alt i alt var arrangementet en succes, der tåler gentagelse til næste års Copenhagen Cooking. Godt arbejde!

 

ikke 'cheese', men 'freeeeze!' som Mr. Freeze siger i Batman

Ikke 'cheese', men 'freeeeze!' som Mr. Freeze også siger det i Batman

 

http://www.hotel27.dk/website/

 

Nyttigt cocktaillitteratur:

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s